Skip to main content

Det er alment kendt, at god ernæring er et væsentligt grundlag for at kunne leve et sundt og produktivt liv. Alligevel bliver dårlig ernæring ved med at udgøre et kritisk problem på verdensplan: Hvert år dør flere børn som følge af underernæring end der gør af AIDS, malaria og tuberkulose tilsammen.

De seneste år har oplevet en hidtil uset opmærksomhed omkring ernæring globalt. Denne opmærksomhed er især opstået efter at det medicinske tidsskrift The Lancet i 2008 og 2013 publicerede en artikelserie om ernæring blandt mødre og børn, som satte fokus på de enorme sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser underernæring har. At sætte en stopper for fejlernæring inden 2030 er et hovedelement i FN's Verdensmål for Bæredygtig Udvikling og danner grundlaget for FN’s Fødevareprograms (WFP) arbejde for at udrydde sult.

Konsekvenserne af fejlernæring er ødelæggende og vidtrækkende. Det medfører ikke kun tab af liv, men svækker også immunforsvaret, og øger risikoen for sygdom. Fejlernæring sænker succesraten for uddannelse og beskæftigelse, og fører i sidste ende til mistrivsel og tab af produktivitet i lokalsamfund og nationer. Fejlernæring er dermed både en konsekvens af, og en årsag til, fattigdom og ulighed.

Udover at tilrettelægge programmer der direkte behandler og forebygger fejlernæring, arbejder WFP med at udvikle national kapacitet til at løse problemet på lang sigt. Desuden arbejder WFP med at påvirke den generelle politiske debat omkring fødevare- og ernæringssikkerhed.

Samtidig med WFP’s direkte ernæringsrelaterede interventioner, integreres tiltag også omkring ernæring i andre dele af arbejdet – endda også hvor ernæringsmæssige forbedringer ikke har været et eksplicit mål, for at takle de underliggende årsager til fejlernæring. WFP samarbejder med partnere på tværs af sektorer, såsom sundhed, landbrug, uddannelse, og social beskyttelse, for at skabe miljøer, der fremmer god ernæring.

Underernæring går særligt ud over små børn. Næsten halvdelen af alle dødsfald blandt børn er relateret til underernæring – det er mere end nogen anden årsag til børnedødelighed. Underernærede børn, der overlever den tidlige barndom, er ofte væksthæmmede, og kan ikke opnå deres fulde mentale og fysiske potentiale. De lever med underernæringens konsekvenser hele livet: Væksthæmmede børn har ofte et lavere uddannelses- og indkomstniveau, de har også forhøjet risiko for kroniske sygdomme og for tidlig død.

Forskning har fastslået at de første 1000 dage, fra undfangelse til et barns toårs fødselsdag, er en periode hvor der er mulighed for at forebygge de stort set uoprettelige skader, der opstår som følge af underernæring i den tidlige barndom. Det er ikke kun gravide og ammende kvinder som har særlige ernæringsmæssige behov, også børn født af mødre som har lidt af fejlernæring inden og under graviditeten, fødes ofte selv fejlernæret. Derved skabes en situation, hvor underernæring går i arv fra generation til generation.

45 %
af alle dødsfald blandt børn under 5 år har fejlernæring som en underliggende årsag
2 miliarder
mennesker lider af underskud på mikronæringsstoffer
7,6 millioner
fejlernærede børn modtog særlig nærende mad fra WFP i 2015