Skip to main content

Da FN's Fødevareprogram (WFP) udelukkende finansieres gennem frivillige bidrag, skal alle bidrag, hvad end det er kontantbidrag, varer eller tjenesteydelser, ledsages af de penge, der er nødvendige for at transportere administrere og monitorere WFP’s fødevareassistance. WFP’s bidrag kommer fra:

Regeringer

Regeringer er WFP’s primære finansieringskilde - organisationen modtager ingen faste FN-bidrag. I gennemsnit bidrager 60 regeringer til WFP’s humanitære og udviklingsprojekter. Alle bidrag fra regeringer er helt på frivillig basis.  

Private virksomheder

Private virksomheder kan bidrage markant til at udrydde sult. Bidrag fra private virksomheder i form af kontanter, varer eller tjenesteydelser kan være med til at frigøre knappe ressourcer, og således hjælpe WFP med at hjælpe endnu flere mennesker som sulter. Til gengæld kan virksomheder engagere deres ansatte, kunder og andre interessenter i en afgørende og livreddende mission.  

Seneste bidrag fra private og non-profitvirksomheder har omfattet frontlinjestøtte til adskillige katastrofeoperationer, ekspertise til at forbedre WFP’s logistiske og fundraisingkapacitet og samt vigtige bidrag til skolemad. Læs mere

Privatpersoner

Privatpersoner kan gøre en forskel for mennesker, som sulter. Et personligt bidrag kan give:

  • Nødrationer under en krise
  • Speciel nærende måltider til sultne børn i skoler .  
  • Incitament, i form af fødevarer, til at anspore fattige familier til at sende deres piger i skole.
  • Fødevarer som betaling til mennesker for at genopbygge skoler, veje og anden infrastruktur i kølvandet på konflikter og naturkatastrofer.

Privatpersoner kan også på anden vis støtte WFP’s arbejde. Læs mere