Skip to main content

For millioner af mennesker i Afrika, Asien og Latinamerika indebærer klimaforandringer hyppigere og voldsommere oversvømmelser, tørker, og storme, der hvert år udgør op til 90 procent af alle naturkatastrofer. Disse kan hurtigt eskalere til reelle fødevare- og ernæringskatastrofer. I det sidste årti har næsten halvdelen af FN's Fødevareprograms (WFP) indsatser under katastrofer og genopretning efter, været resultat af klimarelaterede naturkatastrofer, med en samlet pris på DKK 142 milliarder.

Størstedelen af mennesker som sulter i verden er sårbare over for klimachok, og derfor kræver udryddelsen af sult dristige tiltag for at forbedre evnen til at forberede sig på, og reagere og genoprette livsgrundlaget efter en katastrofe. Lykkes det ikke, anslås det at risikoen for sult og fejlernæring kan stige med op til 20 procent inden 2050.

For at støtte sårbare lande og lokalsamfund bidrager WFP med analyser, som fremhæver sammenhængen mellem fødevaresikkerhed og klimarisici, samt klimaforandringers nuværende og fremtidige konsekvenser på fødevaresikkerhed og ernæring. Dette er med til at identificere hvilke samfund der er mest udsatte. Det giver også viden som kan danne grundlag for national politik og planlægning, heriblandt udviklingen af programmer for fødevareassistance, som opbygger modstandsdygtighed og reducerer sult. Et kort over klimaforandringer og fødevareusikkerhed – Food Insecurity and Climate Change Vulnerablity map, er udviklet af WFP og UK Met Office (Meteorological Office of the United Kingdom), og understreger vigtigheden af at øge klimatilpasningen og afhjælpe konsekvenserne af klimaforandringer for de befolkningsgrupper, som er mest udsatte for fødevareusikkerhed.

Sammen med sine partnere opfordrer WFP til at integrere en række teknologier, tjenester og værktøjer, som kan hjælpe lokalsamfund med bedre at tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringer. Dette kan omfatte diversificering af levebrød; beskyttelse af aktiver, indkomster og afgrøder med forsikring og adgang til finansielle tjenester; forbedret adgang til markeder; og rehabilitering af landområder. Det betyder også at samarbejde med regeringer for at sikre, at disse initiativer kan inkorporeres i nationale systemer, deriblandt tidlig varsling, social beskyttelse og mekanismer til finansiering og forsikring.

En integreret del af WFP’s bidrag med at implementere Parisaftalen 2015 vil være at hjælpe de mest fødevareusikre mennesker og lande med at reducere konsekvenserne af klimaforandringer på fødevaresikkerhed og ernæring. Dette gøres gennem tiltag som Food Security Climate Resilience Facility og R4 Rural Resilience.

14,5 millioner
mennesker i 58 lande hjulpet gennem katastrofe-risikoreduktion, tiltag mod klimaforandringer og/eller modstandsdygtigheds-opbyggende aktiviteter i 2015
700.000
mennesker har haft gavn af aktiviteter for klimatilpasning implementeret af WFP
40 %
af WFP's operationer i de seneste 5 år har inkluderet aktiviteter for katastrofe-risikoreduktion og opbygning af modstandsdygtighed