Skip to main content

Fødevareusikkerheden i Sydsudan er steget yderligere, og er nu på det højeste niveau siden uafhængigheden i 2011. 

Hungersnøden er blevet mindre efter en markant opskalering af den humanitære indsats. Situationen er dog stadig alvorlig overalt i landet, da antallet af mennesker, der kæmper hver dag for at finde nok mad, er steget til 6 millioner.

I de tidligere stater, Unity og Jonglei, oplever i alt 45.000 mennesker stadig katastrofale tilstande og er truet af sult, hvis humanitær assistance ikke fortsætter.

Selvom mange donorer har været gavmilde, skal FN's Fødevareprogram (WFP) stadig bruge DKK 831 millioner for at kunne levere fødevare- og ernæringsassistance fra august 2017 til januar 2018.

4,8 millioner
mennesker hjulpet af WFP i 2017
1,9 millioner
mennesker internt fordrevet pga. konflikten i Sydsudan
2 millioner
sydsudanesiske flygtninge har levet i nabolande siden 2013

Hvad WFP gør for at hjælpe i katastrofen i Sydsudan

  • Fødevareassistance

    WFP og dets partnere fortsætter med at indsætte hurtige indsatsstyrker for at udnytter alle muligheder for at nå ud til mennesker i nød. Siden lanceringen af Integrated Rapid Response Mechanism (IRRM) er der indsat styrker til mere end 400 missioner i felten i Sydsudan. Takket være disse fælles indsatsstyrker når WFP hver måned ud til 500.000 mennesker i områder, der kun er tilgængelige fra luften.
  • Kontante overførsler

    I over et år har WFP brugt kontante overførsler, så folk kan købe de fødevarer, de helst vil have fra lokale forhandlere og for at styrke den lokale økonomi. WFP startede med at give kontanter til internt fordrevne mennesker i Juba-områder, der var under FN’s beskyttelse af civile (Juba Protection of Civilians sites, PoC's) og bosættelsen i Mingkaman. I 2016 udvidede WFP dette til at omfatte Bahr el Ghazal regionerne.
  • Skolemad

    Skolemad sørger for et sundt og produktivt læremiljø for børn. Der hvor WFP har leveret skolemad i Sydsudan, er antallet af indmeldinger og fremmøde i gennemsnit steget fra 40 til 93 procent for drenge og fra 30 til 86 procent for piger. WFP ønsker at hjælpe mere end 200.000 børn gennem skolemad og en særlig fødevareration, de kan tage med hjem, for at opmuntre piger til at gå i skole.
  • Ernæring

    WFP og UNICEF har fortsat deres succesfulde partnerskab med at intensivere ernæringsassistancen i Sydsudan. WFP har ydet behandling af fejlernærede børn, gravide kvinder og ammende mødre, og har desuden uddannet lokale frivillige i ernæring. WFP fortsætter med at støtte opsøgende indsatser gennem mere end 12.000 lokale frivillige uddannet i ernæring i hele Sydsudan.

Sådan hjælper du

Familier i Sydsudan er desperate for mad, og 100.000 mennesker er truet af sult i dele af landet hvor hungersnød allerede er blevet erklæret. Hvis vi ikke handler i dag, kan det være for sent. Giv et livreddende bidrag nu.