Skip to main content

Manglen på øjeblikkelig og uhindret adgang til mennesker, som har akut brug for fødevareassistance – forstærket af mangel på finansiering – betyder at millioner af mennesker i Yemen er på randen af hungersnød.

Det nuværende niveau af sult i Yemen er uden fortilfælde og forårsager alvorlige vanskeligheder for millioner af mennesker . Lige nu er 18 millioner mennesker i landet fødevareusikre, hvilket betyder, at de ikke har nok mad. Af disse er 8 millioner - det vil sige næsten en ud af fire mennesker - alvorligt fødevareusikre og fuldstændigt afhængige af assistance udefra. Niveauet af fejlernæring blandt børn er et af de højeste i verden.

Ernæringssituationen forværres fortsat. En nylig undersøgelse viste, at næsten hver tredje familie ikke har mad nok og stort set aldrig får fødevarer som bælgfrugter, grøntsager, frugt, mejeriprodukter eller kød. Mere end 3 millioner gravide og ammende kvinder samt børn under 5 har brug for hjælp for at forhindre eller behandle fejlernæring.

Mere end halvdelen af alle familier køber mad på kredit, en stigning på næsten 50 procent sammenlignet med situationen før krisen. Lønudbetalinger til ansatte i den offentlige sektor har været indstillet siden september 2016, hvilket berører næsten 30 procent af Yemens befolkning, der er afhængige af lønninger og pensioner fra regeringen.

Den humanitære situation i Yemen er ekstremt skrøbelig og enhver forstyrrelse af provisionen af afgørende forsyninger såsom mad, brændstof og medicin, har potentiale til at bringe millioner af mennesker tættere på hungersnød og død. FN's Fødevareprogram (WFP) kræver uhindret adgang for at nå dem, der har mest brug for hjælp for at afværge en hungersnød.

18 millioner
mennesker er fødevareusikre
3 millioner
kvinder og børn under 5 år har brug for særlig ernæringsmæssig støtte
DKK 1,67 milliarder
er påkrævet for at WFP kan levere fødevareassistance og ernæringsstøtte til 9 millioner mennesker frem til marts 2018

Hvad WFP gør for at hjælpe i katastrofen i Yemen

  • Fødevareassistance

    I oktober 2017 leverede WFP fødevareassistance til 7,2 millioner mennesker som lider af ekstrem mangel på fødevarer. WFP har mere end fordoblet antallet af mennesker som modtager hjælp i Yemen, fra 3,5 millioner mennesker i januar. Men på grund af mangel på finansiering modtager kun omkring halvdelen af disse menneske fulde rationer.
  • Logistik

    Som leder af Logistik Clusteren, leverer WFP vigtige serviceydelser såsom luftfartstjenester, skibsfart og logistikarbejde på jorden til andre FN agenturer og andre organisationer, som både reagerer på sultkatastrofen og koleraudbruddet.
  • FN’s Humanitære Flyservice (UNHAS)

    Mange vejnet i de hårdest ramte områder i landet er stadig ikke åbne, hvilket gør lokalsamfundene i konfliktområder utilgængelige for humanitære hjælpearbejdere. FN’s Humanitære Flyservice (UNHAS), som ledes af WFP, opererer tre flyvninger om ugen mellem Djibouti og Sana’a for humanitære hjælpearbejdere.

Finansieringsbehov

WFP leverer fødevareassistance til de mest akutte behov for hjælp, i hvad der har udviklet sig til en af verdens værste sultkatastrofer. Siden januar har WFP mere end fordoblet antallet af mennesker som modtager hjælp i Yemen, fra 3.5 millioner mennesker til i gennemsnit syv millioner mennesker i de seneste tre måneder.

På trods af de seneste bidrag fra vores donorer, herunder betydelige bidrag fra USA, er behovene stadig enorme. WFP står overfor at mangle næsten DKK 2,1 milliarder frem til maj 2018.

Sådan hjælper du

Hjælp med at redde liv under sultkatastrofer. Lige nu er familier som sulter i lande som Yemen afhængige af os for at få mad. Men WFP’s ressourcer er strakt til det yderste. Vær med til at redde liv i dag.

“Det er simpelthen en tragedie”

Torben Due er landedirektør for FN’s Fødevareprogram (WFP) i Sana’a, Yemen, hvor et stigende antal mennesker sulter.