Skip to main content

Hver dag kæmper alt for mange mænd og kvinder over hele verden med at give deres børn et nærende måltid mad. I en verden, hvor vi producerer mad nok til at mætte alle, går 815 millioner mennesker – en ud af ni – stadig sultne i seng hver aften. Endnu flere – en ud af tre – lider af en eller anden form for fejlernæring.

At udrydde sult og fejlernæring er en af vor tids største udfordringer. Konsekvenserne af for lidt - eller forkert – mad medfører ikke kun sygdomme og dårligt helbred, men sænker også fremskridt inden for andre udviklingsområder, såsom uddannelse og beskæftigelse.

I 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere FN's 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling for at forbedre menneskers liv inden 2030. Verdensmål 2, Stop Sult, sigter mod at udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, forbedre ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug, og er FN's World Food Programmes (WFP) hovedprioritet.

Hver dag arbejder WFP og partnere på at bringe os tættere på en verden uden sult. Med vores humanitære fødevareassistance giver vi nærende mad til dem, der har et akut behov. Imens tager WFP’s komplementære programmer fat på de grundlæggende årsager til sult, og opbygger modstandsdygtige samfund, så de samme liv ikke skal reddes år efter år.

Verden har gjort store fremskridt med hensyn til at udrydde sult: der er 216 millioner færre mennesker, som sulter i dag end i 1990-92, på trods af en stigning i verdensbefolkningen på 1,9 milliarder. Men der er stadig lang vej, og ingen organisation kan udrydde sult alene. Hvis vi ønsker at se en verden uden sult i 2030 skal regeringer, borgere, civilsamfundsorganisationer og den private sektor samarbejde om at investere, nytænke og skabe varige løsninger.

Hælp WFP med at udrydde sult

Sæt op en månedlig donation i dag for at sikre at mennesker som sulter får den næringsrige mad de har brug for, måned efter måned, uanset hvad.

WFP's vision: fem trin til en verden uden sult

  • Fokus på de mest sårbare

    For at opnå det fulde potentiale af vores globale økonomi, må nationale regeringer udvide sociale sikkerhedsnet for de mest sårbare mennesker. En retfærdig økonomisk vækst øger købekraften hos de 2 milliarder fattigste mennesker, som igen vil skabe en stigende efterspørgsel, skabe nye arbejdspladser, samt forbedre lokale økonomier. Investeringer i inkluderende udvikling er ikke bare den rigtige ting at gøre, det er god forretningssans.
  • Skabe vej fra gård til marked

    Adgang til næringsrig mad som vi alle har råd til – alle 7 milliarder – er afgørende. WFP må være innovative og investere i at gøre forsyningskæder mere effektive ved at udvikle bærdygtige og holdbare markeder. For at støtte disse markeder må WFP også forbedre landdistrikternes infrastruktur, især veje, opbevaring og elforsyning, hvilket vil sikre at landmænd kan nå ud til en bredere forbrugerskare.
  • Reducere madspild

    En tredjedel af de 4 milliarder tons fødevarer vi producerer hvert år går spildt og koster verdensøkonomien næsten DKK 4,3 billioner om året. I rigere lande går mad ofte til spilde på tallerkenen, mens mad i udviklingslande går tabt under produktionen. Enten bliver afgrøder ikke brugt eller behandlet på grund af dårlig opbevaring, eller også kan landmænd ikke få deres varer til markedet.
  • Opmuntre til et udvalg afbærdygtige afgrøder

    I dag repræsenterer fire afgrøder (ris, hvedemel, majs og soja) over 60 procent af hele kalorieindtaget i verden. For at tackle udfordringer relateret til klimaforandringer og adgang til fødevarer må WFP hjælpe landmænd med at undersøge og identificere et mere varieret udvalg af afgrøder. For at opnå dette må WFP arbejde sammen med landmændene, og sikre at de har adgang til nødvendige værktøjer og færdigheder, og opbygge et marked ved at uddanne samfund om den ernæringsmæssige betydning det har at spise alsidigt.
  • Prioriter ernæring fra et barns første 1000 dage

    Intet er vigtigere for et barns udvikling end et godt helbred og ernæring, især i de første 1000 dage (fra undfangelse til barnets toårsdag). For at forhindre væksthæmning og fremme en sund udvikling skal vi sikre at børn og ammende mødre har adgang til de nødvendige næringsrige fødevarer.

FN's Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

17 mål der tilsammen skal afskaffe fattigdom, klimaforandringer og opnå ligestilling inden 2030.

Share the Meal

Med blot et tryk på din smarttelefon kan du dele dit måltid med et barn i nød. Det koster kun 4 kr. for at et barn kan få al den ernæring som barnet har brug for i en dag.