Skip to main content

Hvad enten det skyldes konflikter, naturkatastrofer eller fejlslået politik, så er fødevaresikkerhed og ernæring udsat i mange dele af verden – på trods af at globaliseringen fremmer økonomisk, social og teknologisk vækst. På tværs af nationer og kontinenter har borgere stigende forventninger om ansvarlighed og god regeringsledelse. På denne baggrund har regeringer enstemmigt vedtaget FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling: disse repræsenterer det hidtil mest omfattende forsøg på at tackle de mange udfordringer, heriblandt kronisk fattigdom, sult og fejlernæring, der eksisterer i verden.

At udrydde sult (Verdensmål 2) kræver, at stater er i stand til at udarbejde og implementere politikker, der fremmer fødevaresikkerhed og ernæring. Disse politikker understøtter nationers evne til at modstå chok og andre stressfaktorer, som begrænser tilgængeligheden af fødevarer eller adgangen til dem. For at være relevante og effektive skal politikker for fødevaresikkerhed og ernæring være baseret på stærk regeringsledelse, lydhøre institutioner, og omgivelser, som åbner op for nye muligheder. Det kræver ofte en kombination af planer for katastrofe risikostyring, robuste sociale sikringssystemer, og inklusive økonomiske og sociale programmer.

FN’s World Food Programme (WFP) tilbyder nationalt tilpasset teknisk bistand og kapacitetsopbygning til at styrke de enkelte regeringers kapaciteter inden for alle disse områder. Vi reagerer på manglende kapacitet, som er identificeret gennem en vurderingsproces, ledet af partnerregeringen, faciliteret af WFP og støttet af andre partnere.

Denne proces hjælper med at vurdere det nationale behov for kapacitetsopbyggelse ud fra fem kritiske punkter som er relevante for at nå den nationale målsætning for fødevaresikkerhed og ernæring:

 

  • Effektive politikker og lovgivning
  • Ansvarlige institutioner
  • Strategisk planlægning og finansiering
  • National programdesign og levering
  • Involvering og deltagelse af ikke-statslige aktører

 

Disse punkter leder også WFP’s tilbud om teknisk assistance og kapacitetsopbygning. Efterspørgsel af WFP’s assistance skal formuleres omkring nationale udviklingsprioriteter, kritiske behov og tilgængelige ressourcer. Passende løsninger for bæredygtig fødevaresikkerhed og ernæring besluttes i fællesskab af den nationale regering og alle udviklingspartnere, heriblandt WFP selv. Disse løsninger kan lede til øget kapacitet til katastrofeberedskab og indsats, logistik og styring af forsyningskæder; øget kapacitet til at reducere risikoen for katastrofer gennem sociale sikkerhedsnet; samt øget risikostyring af klimatilpasning- og modstandsdygtighed. Landeprogrammer omfatter ofte støtte til udvikling af lokale markeder, og kapacitetsopbygning i tværgående områder såsom ernæring og HIV/AIDS-programmer.

Både teknisk bistand og kapacitetsopbygning kan leveres af WFP’s eget personale og som del af programaktiviteter, eller gennem eksterne eksperter. WFP kan også facilitere udveksling af viden fra tredjeparter, for eksempel igennem Syd-Syd eller trepart-samarbejdsmodeller, der fremmer deling af bedste praksis imellem udviklingslande.

54 WFP landekontorer
støttede styrkelse af nationale kapaciteter i 2015