Skip to main content

Cyklonen Idai er den største tropiske storm, som har ramt Mozambique i vor tid. Den ramte byen Beira, der ligger ved landets kyst i løbet af natten d. 14. marts.

Omkring 1,85 millioner mennesker er berørte, og har nu brug for humanitær assistance. Veje, broer og andet vigtig infrastruktur blevskyllet væk sammen med 400.000 hektarer afgrøder (primært majs). Andre centrale levebrødskilder er også blevet hårdt ramt, herunder dyr og fiskeri.

Det endelige antal af ofre er endnu ikke bekræftet. Indtil videre er det flere hundrede personer, men det kan stadig stige. Nu er prioriteten at forhindre flere dødsfald ved at give livredende fødevarehjælp og sundhedsassistance til de overlevende. 

World Food Programme (WFP) har igangsat sin nødhjælpsmission efter cyklonen og vil nå ud til 1,7 millioner af de berørte.
 

1,85 millioner
mennesker har brug for humanitær assistance
1,7 millioner
mennesker vil modtage nødhjælp i form af fødevarer
DKK 931 millioner
er nødvendig for at kunne uddele fødevarer til 1,7 millioner overlevende i 3 måneder

Det gør World Food Programme efter katastrofen i Mozambique

  • Fødevareassistance

    WFP uddeler nærringsberiget hvede- eller majsbaserede grødblandinger til de overlevende, der er blevet fordrevet efter cyklonen, og som opholder sig på skoler og kirker i og omkring Beira. WFP har også uddelt 60 tons højenergi-kiks gennem lufttransport. Fødevarerne bliver kastet ned fra fly til isolerede grupper af mennesker, som er strandet pga. vandmasserne i Nhamatanda, Buzi og Chimoio.
  • Logistik

    Tre MI-8 transporthelikoptere fra FN’s Humanitære Flyservice, der er ledet af WFP, bruges til at transportere personale, fødevarer, vand, medicin, telte og større udstyr såsom vandrensningssystemer til isolerede områder. Et dedikeret fragtfly med en kapacitet på 8 tons støtter også det humanitære samfunds nødhjælpsindsats.
  • Telekommunikation i katastrofer

    Som leder af Katastrofe Telekommunikationsgruppen arbejder WFP på at reetablere centrale netværk, der kan fremskynde hjælpen fra regeringen og de humanitære partnere.

Sådan hjælper du

Giv et livreddende bidrag til familierne, der blev ramt af cyklonen Idai.